Fri fragt i Danmark ved fysiske ordrer over 499,- // Levering 1-3 hverdage

Square Cardi Kit 2XL

Square Cardi Kit 2XL

Dette kit indeholder kun garn og pinde. Opskriften skal købes direkte hos Easy As Knit ved at klikke HER.

#SquareCardi er en cardigan udviklet i samarbejde med Ingrid Bergtun. #SquareCardi kan strikkes ensfarvet eller i tern – du modtager en opskrift til både den ternede version og den ensfarvede version når du køber opskriften. For at strikke ternene i forskellige farver anvendes teknikken intarsia/globestrik. Hvis du er en let øvet strikker (som har styr på de basale strikketeknikker) er dette en perfekt mulighed for at lære intarsia! Hvis du er begynder, anbefaler vi at du strikker cardiganen ensfarvet uden tern først – da dette er nemmere, på trods af at du stadig opnår en flot cardigan, hvor du lærer forskellige teknikker. Så kan du jo strikke den ternede bagefter, som du også har opskriften til. 

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL)

Størrelsernes mål: Overvidde: 100 (113) 119 (126) 132 (139) cm

Længde:  50 (50) 53 (53) 57 (57) cm

Strikkefasthed: 14 masker x 22 pinde glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: 5 mm rundpind (40 cm og 80 cm) og 6 mm rundpind (80 cm) 

Garn og garnforbrug: Denne cardi strikkes i 1 tråd Drops Air sammen med 1 tråd Drops Kid-Silk. Du skal bruge 7 (7) 7 (9) 9 (9) nøgler Drops Air og 5 (5) 6 (7) 7 (7).

Til den ternede version skal du bruge 4 (4) 4 (5) 5 (5) nøgler Drops Air til din kontrastfarve, og 3 (3) 3 (4) 4 (4) nøgler Drops Air til din basisfarve. Derudover bruges der 3 (3) 3 (4) 4 (4) Drops Kid-Silk til din kontrastfarve, og 2 (2) 3 (3) 3 (3) nøgler Drops Kid-Silk til din basisfarve.

Sværhedsgrad ternet version: ★★★ (3 af 5 – hvilket svarer til let øvet. Denne kategori er for dig, der har strikket en del, og som har lyst til at lære at strikke intarsia)

Sværhedsgrad ensfarvet version: ★★ (2 af 5 – hvilket svarer til easy. Denne kategori er for begynderen, der har mod på at lære lidt flere teknikker, eksempelvis madrassting og maskesting)